TAG EN SMUTTUR TIL GRÆKENLAND – UDEN AT FORLADE KØBENHAVN
Har du før været i Grækenland, vil du blive glad for at finde kendte retter som mousaka, stifado og souvlaki på menuen, men vi anbefaler også, at du prøver vores store udvalg af meze – småretter der kan deles ved bordet eller fungere som forret.
Er det første gang du stifter bekendtskab med det græske køkken, skal du ikke være bange for at lade os det vide. Vi kommer altid gerne med vores personlige anbefalinger, så du får den bedst mulige indførsel i det græske køkken.
Det græske køkken er kendt for sine gode, friske råvarer og masser grøntsager, så vores græske restaurant i København er også velegnet til vegetarer og veganere.
RESTAURANT MED GRÆSKE OG DANSKE RØDDER
Café Patina drives af det græsk-danske ægtepar Stella og Erik Christiansen, der ønsker at dele deres kærlighed til den græske mad med Københavnerne. Café Patina tilbyder flere forskellige menuer, blandt andet en romantisk middag eller en hurtigt menu, inden du skal i Vega, biografen, teatret eller lignende oplevelser på Vesterbros kulturelle scene.
Vi ønsker at skabe en hyggelig og afslappet atmosfære, hvor man kan mødes over et godt måltid mad og et glas vin, både ved særlige lejligheder og på en helt almindelig mandag. Nærvær og hygge er i højsædet, og mange af vores retter har stået og simret i mange timer, så du kan få den bedste, græske smagsoplevelse fyldt med saft, kraft og mørt kød.
Vores græske restaurant ligger centralt på Vesterbro, på en sidegade til Istedgade, og nær offentlig transport som fx Hovedbanegården, Vesterport Station og Enghave Plads med ny metro station. Kommer du med bus, kan du stå af på stoppet Flensborggade, stort set lige ved døren.